Det starter med druerne

Om champagne

Champagne er ikke én drue. Den er en samtale mellem tre. Hver drue har sin egen personlighed, og det er netop blandingen, assemblage, der giver champagne dens balance, dybde og karakter.

Bronzestatue af Dom Pérignon med champagneflaske og glas i Hautvillers
Gammel champagneflaske på en mur ved Rue des Buttes i HautvillersVinranker og gammelt husskilt i en gade i Hautvillers
Historien om Hautvillers

Landsbyen, hvor håndværket tog form

Dom Pérignon var en benediktinermunk, der levede i Hautvillers i slutningen af 1600-tallet og første del af 1700-tallet. Han var kælder­mester på abbediet og arbejdede med at forbedre kvaliteten af husets vine. Især gennem omhyggelig assemblage, presning og udvælgelse af druer.

Han opfandt ikke selve mousserende vin. Men hans arbejde var med til at flytte håndværket fremad og Hautvillers er i dag uløseligt forbundet med champagnens udvikling. Det er derfor vores rejse ligeledes startede i Hautvillers, som er den smukkeste lille by med masser af charme og ikke mindst champagne.

Læs hele historien →

De tre druesorter

I Champagne-distriktet dyrkes primært tre druesorter: Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier. Sammen udgør de råmaterialet til næsten al champagne, og det er måden de blandes på, der afgør, om vinen bliver let og livlig, fyldig og kompleks, eller blød og frugtrig.

Nogle champagner er en ren drue - Blanc de Blancs er 100 % Chardonnay, Blanc de Noirs er lavet på røde druer. Men langt de fleste er en blanding, og det er den balance, vi holder særligt meget af.

Styrke og struktur

Pinot Noir

Pinot Noir er en rød drue med tynd skal, og den dyrkes især på de kalkholdige skråninger i Montagne de Reims og Côte des Bar. Den giver champagne krop, struktur og en smuk frugtkarakter med noter af røde bær, kirsebær og undertiden krydderi.

For os er Pinot Noir ofte det, der gør en champagne interessant at dele ved et bord. Den har pondus uden at blive tung, og den tåler mad rigtig godt.

  • Giver krop og fylde
  • Smag: røde bær, kirsebær, jordbær, let krydret
  • Ofte hovedrollen i en årgangschampagne
Pinot Noir-druer på stokken i Champagne
Elegance og friskhed

Chardonnay

Chardonnay er den eneste hvide drue blandt de tre klassiske champagnedruer. Den trives særligt i Côte des Blancs, hvor kalken i undergrunden giver en tydelig mineralitet og en elegant, næsten stram friskhed.

Vi elsker Chardonnay for dens renhed. Den kan være let og livlig som ung, men udvikler sig også til noget dybt og nøddeagtigt med alderen. En Blanc de Blancs er for mange af os den perfekte aperitif.

  • Giver friskhed, elegance og mineralitet
  • Smag: citrus, grønt æble, hvide blomster, nødder med alder
  • Alene i flasken: Blanc de Blancs
Frugt og blødhed

Pinot Meunier

Pinot Meunier er den mest undervurderede af de tre druer. Den modner tidligere end Pinot Noir og er derfor særligt vigtig i år med ustadigt vejr, hvor den sikrer en pålidelig høst.

Meunier giver champagne en rund, frugtdrevet charme. Den er med til at gøre mange ikke-årgangschampagner imødekommende og drikkeklare fra start – præcis den slags flaske, man har lyst til at åbne spontant en fredag aften.

  • Giver frugtrig blødhed og drikkemoden charme
  • Smag: gule æbler, pære, blomster, let krydderi
  • Ofte med i de champagner, vi åbner til hverdag
Fra mark til flaske

Sådan bliver druerne til champagne

Efter høsten presses druerne skånsomt og gærer i ståltanke. Derefter kommer vinen på flaske med lidt sukker og gær, og den anden gæring (den, der skaber boblerne) sker nede i de kølige, kalkholdige kældre. Her ligger flaskerne i ro i måneder og år, før de bliver drejet, degorgeret og sendt afsted.

Vinmark i Champagne med rækker af vinstokke under blå himmel
1. Markerne og høsten
Ståltanke til første gæring hos et champagnehus
2. Første gæring i ståltank
Champagneflasker der lagrer på siden i en kalkkælder
3. Lagring på bærmen
Stentrappe op fra en gammel champagnekælder mod dagslyset
4. Op fra kælderen – klar til bordet

Hvorfor det betyder noget for os

Når vi vælger champagner til butikken, kigger vi ikke bare på navnet. Vi smager, vi spørger, og vi lytter efter, hvordan druerne spiller sammen. Nogle gange er det Chardonnay, der stjæler billedet. Andre gange er det Pinot Noirs struktur eller Meuniers bløde frugt.

Det, vi leder efter, er balance. En champagne, der smager af noget, og som man har lyst til at dele med nogen, man holder af.